Arden og omegn

Tilmeldingen åbner kl. 16: Mariagerfjord Kommune klar med Aktiv Ferie-programmet

Mariagerfjord Kommune er klar til at byde børn i 2.-6. klasse velkommen til en sjov og lærerig efterårsferie med deres nye Aktiv Ferie-program. Programmet, som bliver uddelt til børnene i kommunen, kan allerede nu ses online.

Tilmeldingen åbner kl. 16: Mariagerfjord Kommune klar med Aktiv Ferie-programmet
Kreditering: Adobe Express
Af Benedikte Jensen 19. september 2024

Tilmeldingen åbner i dag torsdag den 19. september kl. 16.00 og er åben frem til den 2. oktober.

Aktiviteterne i efterårsferien spænder bredt, og der er noget for enhver smag. Blandt de mange muligheder kan børnene blandt andet prøve kræfter med kreativ kunst og håndværk, hvor de lærer at male, tegne og lave skulpturer. Derudover er der også tilbud som fodboldtræning for de aktive eller kageworkshop, hvor børnene kan bage og dekorere deres egne lækre kreationer.

For dem, der elsker naturen, er der også sjove aktiviteter som bueskydning og orienteringsløb, hvor børnene kan udfordre deres præcision og retningssans i friluft. Med mange forskellige hold er der rig mulighed for at tilbringe en aktiv og oplevelsesrig efterårsferie. Nedenstående aktiviteter er bare en håndfuld af det, børnene kan glæde sig til:

  • Dart i Hobro
    Pris: 75 kr.
    D. 14.10.2024 – kl. 10:00 – 14:00
  • Hestehygge i Arden
    Pris: 75 kr.
    D. 14.10.2024 – kl. 09:00 – 13:00
  • Krea, mad og hygge Hobro
    Pris: 150 kr.
    D. 14.10 – 15.10 – kl. 10:00 – 14:00
  • LAN Party i Øster Hurup
    Pris: 200 kr.
    D. 14.10 – 15.10 – kl. 10:00 – 23:59
  • Minecraft Day i Arden
    Pris: 75 kr.
    D. 14.10.2024 – kl. 10:00 – 14:00

Hele programmet og flere detaljer om de forskellige aktiviteter kan findes på hjemmesiden: https://aktiv-ferie.nu/uge-42.

LÆS OGSÅ: Læserbrev: Kommende budgetforslag/medarbejdernes arbejdsvilkår i ældreplejen i Mariagerfjord Kommune

Dødsfald i Arden

Læs også: Dødsfald i Arden

Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Læs også: Vidner efterlyses i alvorlig sag om hjemmerøveri i Astrup ved Arden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Arden og omegn

Se flere artikler