Uddannelsesgabet er lukket: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund matcher nu kvinder med dansk oprindelse

Forskellen i uddannelsesniveau mellem unge kvinder med dansk og ikke-vestlig baggrund er for første gang forsvundet. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der bygger på registerdata fra Danmarks Statistik.

Knap 82 procent af kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund har gennemført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det er en anelse flere end blandt kvinder med dansk oprindelse, hvor andelen er 81 procent.

– “Det er en milepæl, at uddannelsesgabet mellem kvinder med dansk oprindelse og kvinder med ikke-vestlig baggrund er lukket,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Stor fremgang blandt unge med ikke-vestlig baggrund

Ser man på både mænd og kvinder, er der fortsat en forskel mellem unge med dansk og ikke-vestlig baggrund, men udviklingen går i retning af større lighed.

I dag har 73 procent af 25-årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund gennemført eller er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Blandt unge med dansk oprindelse er tallet 77 procent.

På 20 år er forskellen reduceret med hele 22 procentpoint, og alene de seneste tre år er uddannelsesandelen blandt efterkommere steget med tre procentpoint.

Også blandt mænd er udviklingen tydelig. Uddannelsesgraden blandt mandlige efterkommere med ikke-vestlig baggrund er steget til 66 procent, mens den blandt mænd med dansk oprindelse ligger på 73 procent.

– “Det har længe været kendt, at kvinder med ikke-vestlig baggrund klarer sig godt i uddannelsessystemet, men de unge mænd er også kommet bedre med. Det er både godt for den enkelte, for integrationen og for samfundsøkonomien, at så relativt mange efterkommere får en uddannelse – og i høj grad uddannelser, som samfundet efterspørger,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Uddannelse bryder den sociale arv

Analysen peger samtidig på, at uddannelse spiller en særlig vigtig rolle for unge med ikke-vestlig baggrund, når det gælder om at bryde den sociale arv.

Blandt unge, hvis forældre stod uden for arbejdsmarkedet, har 67 procent af efterkommere med ikke-vestlig baggrund gennemført eller er i gang med en uddannelse. Til sammenligning gælder det 47 procent af unge med dansk oprindelse.

Har forældrene været i beskæftigelse, er forskellen langt mindre. Her har 77 procent af unge med ikke-vestlig baggrund og 79 procent af unge med dansk oprindelse en erhvervskompetencegivende uddannelse.

– “Rigtigt mange unge med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, også selvom deres forældre har stået uden for arbejdsmarkedet, og uddannelsen leder også til en stærk arbejdsmarkedstilknytning. Det understreger, at uddannelsessystemet er det vigtigste middel til at opnå høj social mobilitet, og det gælder især for unge med ikke-vestlig baggrund,” siger Rasmus Lindø Kaslund.

Brede uddannelsesvalg og høj beskæftigelse

Analysen viser også, at unge med ikke-vestlig baggrund vælger mange forskellige uddannelsesveje. Hele 14 af de 20 mest populære uddannelser blandt unge med ikke-vestlig baggrund er også blandt de mest valgte uddannelser for unge med dansk oprindelse.

Samtidig viser tallene, at en uddannelse i høj grad fører til beskæftigelse. Blandt personer med ikke-vestlig baggrund, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse, er 88 procent af mændene og 84 procent af kvinderne i arbejde.

Ifølge analysen understreger udviklingen, at uddannelse fortsat er en af de vigtigste veje til både social mobilitet, stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet og bedre integration i det danske samfund.