Hobro og omegn

Hobro IK triumferer over FC Roskilde med storsejr og hopper op i top-6

Det blev en festlig aften for Hobro IK og deres fans, da holdet her til aften sikrede sig en solid 4-1-sejr over FC Roskilde i NordicBet Ligaen.

Hobro IK triumferer over FC Roskilde med storsejr og hopper op i top-6
Airview Danmark
Af Dinny Eriksen 4. oktober 2024

Selvom kampen startede spændende med et flot mål fra FC Roskilde, så tog Hobro IK hurtigt kontrol over begivenhederne og sikrede sig de tre point.

De medrejsende Roskilde-fans fik tidligt noget at juble over, da Arman Taranis med et præcist langskud sendte bolden i nettet i venstre hjørne og bragte gæsterne foran 1-0. Men denne føring blev hurtigt udlignet, da Hobro IK viste deres styrke.

Frederik Dietz viste sin imponerende teknik og steg til vejrs i feltet og heade bolden i mål til 1-1. Herefter begyndte Hobro at dominere spillet, mens FC Roskilde kæmpede for at holde resultatet frem til pausen.

Dominerende anden halvleg

I anden halvleg stod det klart, at Hobro IK havde overtaget og var en klasse over deres modstandere. En klodset tackling af Mikkel Juhl resulterede i et straffespark til Hobro, hvilket gav hjemmeholdet en perfekt mulighed for at bringe sig foran. Marco Brylov reddede godt nok Mathias Kristensens første skud, men en hurtig Søren Andreasen sendte riposten sikkert i mål til 2-1.

Hjemmeholdet fortsatte med at lægge pres på, og med knap et kvarter tilbage fik Villads Rasmussen skabt plads i feltet og sendte køligt bolden forbi Marco Brylov til 3-1. FC Roskilde kunne ikke modstå Hobros angreb, og det blev hurtigt tydeligt, at kampen var ved at glide dem af hænde.

Få minutter senere lukkede Jesper Cornelius definitivt kampen, da han løb gennem Roskildes forsvar og satte bolden i mål til slutresultatet 4-1. Det var her tydeligt at Roskilde holdet var trætte.

Med denne sejr rykker Hobro IK op i top-6 , mens FC Roskilde må acceptere en absolut bundplacering i tabellen. Det var en vigtig triumf for Hobro, som nu kan se frem mod de kommende kampe med masser af selvtillid.

Sejren blev fejret behørigt af de mange Hobro-tilhængere på DS Arena, som kunne forlade stadion med smil på læben og fornyet tro på endnu mere succes i NordicBet Ligaen.

LÆS OGSÅ: På transfervinduets sidste dag: Hobro IK sælger Frederik Christensen

Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Læs også: Endnu et dieseltyveri – Denne gang fra en lastbil på Gettrupvej

Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Læs også: Spirituspåvirket mand på elløbehjul ramte bil i Hobro – anholdt af politiet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hobro og omegn

Se flere artikler